Så farligt kan søvnløshed være for dit helbred

Ofte er det de ting, som kommer snigende, der er farligst. Sådan var det også med Mona Lagonis stress.

De første tegn på, at der var noget galt, viste sig om morgenen.

Hver morgen ved 3-tiden vågnede Mona Lagonis og begyndte at tænke. Planlægge dagen. Overveje betydningen af de ting, der skete dagen i forvejen. Summere op og notere ned, kort sagt komme på omdrejningshøjde med situationen, så hun var parat til at møde en ny dags udfordringer.

»Det paradoksale er, at jeg faktisk holdt af de par timer, som jeg havde helt for mig selv,« siger hun.

»For det var det eneste tidspunkt i døgnet, hvor jeg havde tid til at tænke.«

Med et krævende fuldtidsjob, to børn og et tredje på vej, mand og hus var der nok at tage sig af i løbet af dagen. Og da hun så fik ansvaret for et krævende millionprojekt, hvor hun ikke følte 100 pct. opbakning fra ledelsen, så kørte tankerne altså fra tidligt – endog meget tidligt - om morgenen.

Men den daglige tænkepause, som Mona Lagoni egentlig var glad for, var med til at køre hendes stress endnu højere op. Det kan hun se nu. For netop ved 3-4-tiden om morgenen hamrede stresshormonet kortisol rundt i kroppen, og hun burde have haft endnu en søvnperiode for at få niveauet ned igen. Men det fandt hun først ud af senere, da hun satte sig for at løse sit søvnproblem.

»Til sidst var jeg så syg af stress, at jeg ikke kunne være alene med børnene, for hvis der opstod en konflikt eller andet, som krævede noget af mig, så brød jeg sammen. Jeg kunne ikke overskue at lave mad, fordi det krævede koordination. Jeg kunne nærmest ingenting, og jeg blev langtidssygemeldt.«

Nu, da hun fik tid til egenomsorg, ville Mona Lagoni rigtig gerne sove, for hun kunne mærke, at det var det, hun trængte til. Men søvnen kom ikke tilbage. Derfor opsøgte hun sin læge.

»Lægen var ikke meget for at give mig sovemedicin. Jeg var gravid, og man kan blive afhængig af sovemedicin i løbet af få uger. Så det var jeg sådan set enig i. Problemet var, at så kunne lægen ikke hjælpe mig, og jeg blev overladt til mig selv. Og sådan tror jeg, mange ender.«

Researchede på egen hånd

Mona Lagoni gav dog ikke op. Hun har en sundhedsfaglig uddannelse som fysioterapeut, er desuden psykoterapeut og hypnoterapeut og kastede sig over al den litteratur, hun kunne finde om søvn og søvnproblemer. Og det varede ikke længe, inden hun indså, at hun måtte ændre sin livsstil, hvis hun ville have sin søvn tilbage.

»Efterhånden som jeg dykkede dybere ned i den viden, der i dag findes om søvnen og dens betydning, erkendte jeg alvoren af mit problem. Stress og søvnløshed er indbyrdes forbundet, og stress betyder dårligere søvn, der igen giver større stress, så jeg måtte finde en vej ud. I flere år havde jeg højest fået fem timers søvn hver nat, og helt slemt blev det, da jeg havde født og skulle op og amme. Så var det fuldstændig umuligt for mig at falde i søvn igen.«

Det gik op for Mona Lagoni, at der var rigtig meget i hendes livsstil, som modarbejdede hendes ønske om en god nattesøvn.

»Vi lever i dag i en kultur, der ikke er særlig søvn-venlig,« siger hun.

»Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, har vi så travlt, at det er svært at få tid til at tænke og mærke efter, om vi er på rette vej. Vi bliver så stimulerede dagen igennem, at vi har svært ved at finde ro. Det er derfor, tankerne kommer myldrende, så snart man lægger hovedet på puden, eller når man vågner kl. 3. Man har ikke givet sig selv tid til at bearbejde dem i dagens løb.«

Masser af slik

Hun lagde også mærke til, at jo mere stresset, folk lever, des mere usundt spiser de. Mange kan lide at falde ned om aftenen med et glas rødvin, hun kastede sig over slik.

»Jeg spiste masser af chokolade og slik. Og jeg har stadig en masse kilo at skulle smide som følge af, at jeg stimulerede mig selv med sukker. Overvægt er også en følgevirkning af søvnmangel, sukkertrang og overspisning,« siger hun.

»Så gik jeg stille og roligt i gang med at ændre mine vaner. Nu går jeg i seng på samme tid hver aften. Kvart i ni begynder jeg på mit nat-ritual. Og klokken halv ti lægger jeg mig til at sove. Folk tror fejlagtigt, at det kun er børn, der behøver et nat-ritual, men det er lige så vigtigt for voksne. Jeg børster tænder, sørger for at være nærværende og i ro, skriver måske nogle ting ned i min notesbog, og i mine tanker afslutter jeg de kapitler af dagen, jeg ikke har nået, så der ikke er noget, der skal forstyrre min indsovning. Nogle gange beder jeg en aftenbøn. Ikke fordi jeg er meget religiøs, men det hjælper mig til at finde ind til mig selv og forlige mig med dagen. Jeg siger tak for i dag, og at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Jeg slipper dagen, og det er faktisk ret vigtigt. At sove er at give slip, og det skal man lige øve sig i.«

»Jeg sørger også for, at temperaturen er i orden i soveværelset, og at der er mørkt, når jeg lægger hovedet på puden. Og forhåbentlig sover jeg fem minutter senere.«

Der er også blevet ryddet fundamentalt op i de dårlige vaner. Mona Lagoni drikker kun kaffe om formiddagen, familien har afskaffet slikaftener og rødvin er byttet ud med danskvand, med smag, når det går vildt for sig.

»Jeg ved godt, at det lyder rigtig kedeligt, men det er det faktisk ikke. Og det er ikke, fordi jeg er en spelt-mor. Jeg kunne da også godt nyde et glas rødvin en gang imellem. Men når man har et seriøst søvnproblem, så er det ikke det værd,« siger hun.

Måske kroniske mén

Det er tre år siden, at Mona Lagoni gik ned med stress, og det går stille og roligt fremad. Endnu ved hun ikke, om hun får kroniske mén. Det er de små fremskridt, der tæller. At hun for eksempel ikke længere behøver at sove midt på dagen og at hun nu er i stand til at spille fodbold med børnene. Hun har fået nyt arbejde og arbejder 20 timer om ugen. Og så har hun skrevet en bog, en søvnguide, som hun håber, andre i hendes situation kan få glæde af.

»Da jeg begyndte min rejse mod en fast døgnrytme og en bedre søvn, måtte jeg samle viden alle mulige steder, og nogle af undersøgelserne og forskningsresultaterne er skrevet i et sprog, der ikke umiddelbart er let at forstå. Jeg er vant til at tage notater, og på et tidspunkt kiggede jeg i dem og tænkte, at de kunne samles i en bog, så andre kunne få den samme viden meget lettere. For der er desværre ingen genveje til en god nattesøvn, hvis den først er forsvundet. Den kommer ikke tilbage af sig selv.«

Mona Lagoni understreger, at hendes vej tilbage til drømmeland ikke ervejen.

»Jeg vil ikke sige, hvordan du skal gøre. Den enkelte skal selv træffe et valg. Derfor er min bog også en arbejdsbog, hvor jeg lægger viden frem, så man selv kan træffe beslutninger. For at træffe en kvalificeret beslutning, er det vigtigt at vide noget.«

Hvis Mona Lagoni skulle give et godt råd til folk, der er på vej ud i en situation, der ligner hendes, så vil det at mærke efter.

»Stop op, når du mærker, at det ikke fungerer for dig. Revurdér din livssituation og spørg dig selv, om du er der, hvor du gerne vil være. Det kan være, at du skal til at ændre dit liv radikalt, men det kan også være små bitte ting, som kan gøre en kæmpe forskel.«

Klik dig rundt i alle artiklerne i Jyllands-Postens store søvnguide:

Personlige fortællinger:
1. »Jeg var så syg, at jeg ikke kunne være alene med mine børn«
2. »Jeg indså, at sovemedicinen var blevet min mentale krykke«

Nyhed:
3. Hver femte har helbredstruende søvnproblemer

Fakta og gode råd:
4. Få svar på alle dine spørgsmål om søvn og søvnløshed
5. 10 gode råd til en bedre nattesøvn
6. Derfor er søvnen vigtig
7. Den bedste kur mod snorken er også den kedeligste
8. 10 gode råd: Sådan slipper du af med din snorken
9. Professor: Her er den store skurk bag danskernes søvnmangel

Viden om...:
10. Den krøllede Alfa, fårehyrden og andre uheld
11. Søvngængere tror, de er sindssyge
12. Søvngænger-sex er en sygdom
13. Natbio på sjælens bagside: I søvne spiller vores underbevidsthed vanvittige filmstrimler - om os selv, vores skygge