Fortsæt til indhold
Livsstil

Hun går på jagt med sin baby i slynge og skaffer mad til familien: Her er hendes tre bedste råd til dig, der vil spise mere vildt

Når jagtentusiast Mette Karin Schwaner deler ud af tips og tricks til at lave mad med de dyr, hun selv har skudt, på sin Instagram-profil, vil hun gerne gøre op med særligt ét vedholdende rygte om vildtkød – og så har hun tre uundværlige fif til dem, der gerne vil forsøge sig med vildtkød i køkkenet.

Kiri Kim Lassen Jensen

Dampede japanske gyozaer. En steaksalat med vilde blomster, butter beans og feta og hjemmelavede tortillaer med pankopaneret kød og frisk limesaft.

De lækre retter kunne umiddelbart være fra en hvilken som helst madfokuseret profil på Instagram. Men der, hvor Mette Karin Schwaner, hvis profil på det sociale medie hedder ”Jaegerinden”, skiller sig ud fra andre, er, hvordan kødet i hendes opskrifter er havnet på tallerkenen.