Fortsæt til indhold
Livsstil

Sexolog guider til at få lysten tilbage: Hendes råd handler hverken om frækt undertøj eller spaophold – men om iltmasken i flykabinen

Mental load, hverdagens praktik og følelsen af at være mere venner frem for elskere er bare nogle af de ting, der kan få sexlivet til at sande til. Men lysten ændrer sig, når forelskelsen aftager, og det behøver bestemt ikke være dødsstødet til forholdet, mener sexolog. Faktisk tværtimod.

Kiri Kim Lassen Jensen

En vasketøjskurv, der flyder over sine bredder, opvask, som hober sig op, og små fedtede fingre på alle tænkelige flader. Læg dertil lange, stressede arbejdsdage, der bliver toppet af med en ulvetime, der trækker tænder ud, aftensmad, putning, og så er overskuddet – og ikke mindst lysten – til at flå tøjet af hinanden og give los på sofaen for manges vedkommende så godt som ikke eksisterende.

Det betyder heldigvis ikke, at lysten er væk for altid. Der er faktisk nogle få, enkle tricks, man kan gøre brug af for at puste til parforholdets gløder igen.