Fortsæt til indhold
Livsstil

Kvinder og mænd kysser med skjulte bagtanker: Men ikke de samme

Op til valentinsdag i 2008 skrev den amerikansk videnskabsskribent Sheril Kirshenbaum en kort artikel om, hvad der sker, når mennesker kysser. Interessen for hendes viden fortsætter den dag i dag.

Sheril Kirshenbaums mailboks bugnede helt uventet.

Hun havde tidligere skrevet populærvidenskabelige artikler om, hvorfor træernes blade bliver brune om efteråret, og hvorfor is er glat at køre på. Op til valentinsdag i 2008 skrev hun et kort blogindlæg under overskriften ”Videnskaben bag et kys” på videnskabsmagasinet Discovers hjemmeside, og hvor førstnævnte indlæg kun fik opmærksomhed af trofaste læsere af bloggen, gik det stik modsat for artiklen om kysset.

»Artiklen gik viral,« siger Sheril Kirshenbaum, der dengang arbejdede som havbiolog og ved siden af skrev artikler.

Selv da Valentins dag var overstået, fortsatte interessen for blogindlægget.