Kød er under pres, men: »Vi elsker kød, og vi vender ikke ryggen til frikadeller«
Kødsalget er faldende, og danskerne tager i stigende grad kødfrie dage. Plantebaserede køderstatninger har fået plads i køledisken, mens den røde bøf mere og mere må se sig henvist til skammekrogen.
Januar er veganuary. På sociale medier over hele verden tager mennesker udfordringen op med sig selv og hinanden: En måned uden kød.
I Danmark har et nyt fænomen trukket overskrifter i medierne. Plantebaseret fars - som ligner hakket oksekød, men reelt er en blanding af vegetabilske fødevarer - er rykket ned i køledisken i landets supermarkeder og ligger…