Dansk band holder pause efter skænderi
Sanger fra Spleen United forklarer bandets sammenbrud under koncert i Aarhus.
Fremtiden er fortsat uvis for grænsesøgende Spleen United, hvis medlemmer skændtes så det bragede på scenen under dette års Northside Festival i Aarhus.
Bandet spillede tidligere på måneden sin sidste koncert på ubestemt tid i Red Stage-teltet, hvor forestillingen måtte stoppes før tid.
Sikkerhedspersonale var så bekymrede for følgerne af publikums adfærd, at både Northside-personale og konferencieren måtte bede tilskuerne passe på hinanden og lukke lidt ned for de store armbevægelser.
Lossede til instrumenterne
På scenen gik alt tilsyneladende heller ikke efter planen.
Mange bemærkede, at bandmedlemmerne undervejs snerrede højlydt ad hinanden.
Sanger og sangskriver Bjarke Niemann lossede til et keyboard, mens Kasper Nørlund smadrede en guitar.
Da bandmedlemmerne forlod scenen uden at opfylde ønsket om ekstranumre skete det med en bemærkning om, at ”vi holder pause på ubestemt tid.”
En del af pakken
Nu giver Bjarke Niemann en forklaring på det dramatiske optrin og kommenterer de manglende fremtidsplaner på Facebook:
”Som jeg sagde ved koncerten i fredags, kan jeg ikke sige, hvornår vi spiller live igen. Vi har vist fået et bud fra en russisk rigmand, men hvis ikke han virkelig svinger med dadlerne, kan der gå lang tid. Jeg har skrevet en bunke nye sange, som slet ikke kan forenes med vores nuværende udtryk, så derfor har vi lige nu kun lyst til at arbejde med dem og ikke noget andet,” lyder meldingen fra Niemann, som uddyber med følgende bemærkning:
”Efter en ret baldret og uforløst koncert på NorthSide kan jeg godt forstå, hvis nogle har draget deres egne konklusioner. Jeg lossede til mine instrumenter og forlod scenen før tid i vrede. Interne spændinger et cetera var alt sammen en del af pakken i fredags. Men sådan kan det gå en gang imellem.”
"Et slags sammenbrud"
Bjarke Niemann erkender, at der var tale om en form for sammenbrud på scenen:
”Jeg håber, at I, der var til stede forstår, at det ikke handlede om os mod jer, men nærmere os mod os selv. En slags sammenbrud. Når det er sagt, vil jeg hellere være i et band, hvor tingene skvulper over engang imellem, end det modsatte. Heldigvis var det kun technomaskinerne, der gik i stykker. Og dem får vi ikke brug for igen lige foreløbig.”