Formidabelt Bruce-bad i Herning

Med lidt fantasi og den rette musik på bilens afspiller kan man på vejen op over den jyske hede mod Herning godt føle sig hensat til Nebraska eller et andet af Bruce Springsteens landskaber og universer af håb, håbløshed, drømme og løfter. Og som i troubadourens hjemland kan man, som man nærmer sig byen, også se, at drømme kan få vinger, hvis man insisterer.

I hovedstaden har man i årtier drøftet megaarena, og at den endnu ikke er realiseret kunne man konstatere under tirsdagens lydinferno i Parken, mens man i Herning bare har gjort det og opført Jyske Bank Boxen, der synes på lang afstand fra vejen.

15.000 tilskuere

Og her kunne 15.000 euforisk begejstrede danskere i går aftes konstatere, at ikke bare var lyden god, men Springsteen med alle klicheerne om ”rockens arbejdsmand” intakt i et euforisk feststemt humør.

Ganske vist virkede det hele lidt trægt i begyndelsen, og selv om Bruce Springsteen åbnede ballet med en intens ”Long walk home”, sad man med fornemmelsen af, at han kunne få ret. En efterfølgende håndfuld numre fra ”Wrecking Ball” og ”The River” gjorde det heller ikke.

”I can’t hear your voices,” råbte Bruce Springsteen og et kig rundt på VIP-loungerne, hvor et sammenrend af lokal erhvervsliv benyttede begivenheden til at pleje kunder og medarbejdere, bekræftede, at en rockkoncert i dag også er en event på linje med en sportsbegivenhed.

Flere vandreture

Men da Bruce Springsteen slog tonerne an til ”Hungry Heart”, vågnede publikum helt op på bagerste række for aldrig at falde ned igen. Her var åbenbart noget, man kendte, og da Springsteen samtidig benyttede lejligheden til at tage den første af flere vandreture blandt publikum for at ende med at lade sig falde bagover og syngende lade sig fragte på publikums hænder tilbage på scenen, var festen en realitet.

Bruce modtog sangønsker fra publikum, og fik undervejs øje på en kvinde, der på skuldrende af sin mand viste sin højgravide mave, hvor der stod ”Tougher than the rest”. ”Jeg har set meget i mine 40 år på scenen, men aldrig noget, der nærmer sig det her,” sagde han og opfyldte straks kvindes ønske.

Småsludrende med publikum på de forreste rækker og konstant appellerende til hele salen lykkede det for Bruce Springsteen med en sætliste med adskillige højdepunkter og momenter af storhed, men også med stor vægt på det effektive halbals-repertorie at skabe en klub-stemning, der endnu engang bekræftede, at han er en enestående musiker, der i fællesskabets ånd insisterer på den kærlighed, intensitet og samhørighed, som i hvert fald består i musikken, samtidig med at han i sin kunst har en social, politisk og på det seneste også religiøs dybde, som ikke mange, om nogen kan måle sig med i dag. Og så insisterer han også bare på at holde fest.

Det blev kun bekræftet af den næsten tre timer lange koncert i BOXEN i går aftes.

Så du koncerten i Herning?

Hvad synes du om Springsteens indsats og selve afviklingen af koncerten?