Fortsæt til indhold
Musik

Anmeldelse: Fredes fede firserfest i Parken

Rock'n'Royal balancerede mellem hofbal og halbal. Det lignede en klar kontraktforlængelse til kongehuset, mens dansk rock synes fanget i fortiden.

Af NIELS PEDERSEN

Parken, København:
ROCK'N'ROYAL.
Fredag

Mary Donaldson fik et lynkursus i dansk rocks nyere historie, da hendes kommende mand, kronprins Frederik, satte nogle af sine favoritmusikere stævne foran 40.000 tilskuere i Parken. Undervisningen blev suppleret med ægteskabsrådgivning og kommentarer om dansk udlændingepolitik og efterlod indtrykket af, at kongehuset…