Fortsæt til indhold
Musik

»Det dummeste, jeg har brugt penge på? Narko. Helt klart. Langt mere end 1 mio. kr.«

D-A-D-trommeslageren Laust Sonne er aktuel med en ny soloplade om en tilværelse med misbrug af rusmidler, utroskab og løgne om stort set alt. Vi har stillet ham seks spørgsmål om hans liv.

Laust Sonne sov dårligt op til dette interview.

Han havde mareridt om et tilbagefald.

Et tilbagefald til det massive misbrug af kokain og alkohol, som varede i 20 år og til sidst resulterede i en indlæggelse på en lukket afdeling.

»Jeg drømte, at jeg havde løjet igen,« siger Laust Sonne.

»At jeg havde drukket og taget stoffer, selv om jeg havde fortalt alle, at jeg var ude af det.«