Det var velspillet og sympatisk - og nærmest usigeligt søvndyssende
På Heartland rørte gruppen fra Thy lidt ved noget folk, lidt ved noget popmusik og i glimt lidt rock. Men på intet tidspunkt foldede de sig ud inden for genrerne eller tilførte stilarterne noget nævneværdigt nyt.
Der stod en udstoppet ræv på scenekanten.
Måske for at signalere en vis grad af autenticitet, måske for at betone, at her var et håndspillet band, som var mere i kontakt med naturen end med musikbranchens modeluner.
Så langt, så godt.
Jonah Blacksmith synes til gengæld ikke at være i særlig god kontakt med de musikgenrer, som de helt åbenlyst hylder og lader sig inspirere af.