Det er nærmest kriminelt, som de gentager sig selv i Skanderborg – denne gang slap de af sted med det
I tilfældet Andreas Odbjerg må man undtagelsesvist tilgive Smukfest den ellers noget bevidstløse programlægning.
Så skal vi til det igen.
Man lander på Smukfest og føler sig øjeblikkeligt hensat til sidste år, forrige år og året før det.
Bevares, det er ganske naturligt, at de stadig langer kolde fadøl over disken i de utallige udskænkningsboder, men skal man absolut sætte de samme musiknavne på plakaten år efter år?
Åbenbart.
I hvert fald på Smukfest.