Fortsæt til indhold
Musik

I 2017 blev de hyldet i den silende regn - fredag aften gad folk ikke at høre dem

Bandet spillede fremragende, men det var en koncert, som alt for få fik noget nævneværdigt ud af.

Jonathan DalhoffFotograf

Thom Yorke skar tænder, skreg mod himlen og rystede så kraftigt på hovedet, at det tjavsede hår blafrede i alle retninger.

Men vildskaben smittede aldrig af på publikum.

Det var i det hele tager en utaknemmelig opgave, disse ellers så feterede, britiske rockstjerner var på fredag aften.

Mere om det senere.

Lad os begynde at med at skrue tiden tilbage.

Til 2017.

»Beklager vejret – det er blevet en dårlig vane,« jokede Thom Yorke, da han styrede sit berømte band Radiohead sikkert gennem et voldsomt skybrud på Northside.

Han havde nu ikke behøvet at undskylde, for han og resten af bandets optræden tæller blandt de bedste i festivalens historie.

”Karma Police”, ”Paranoid Android”, ”Everything in its Right Place”, vi fik alle de største sange og mere til, alt stod rigtigt den aften, skybruddet kunne på ingen måde tvinge fanskaren mod udgangene.