Fortsæt til indhold
Musik

Han blev udnævnt til helt efter terrorangreb - virkeligheden var en anden

Der blev samlet omkring 500.000 kr. ind til en såkaldt helt, som påstod at have hjulpet ofre for terrorangrebet i Manchester sidste år.

£ 52.000.

Så meget blev der samlet ind til den hjemløse Chris Parker, som påstod at have hjulpet ofre for terrorangrebet under en koncert med popstjernen Ariana Grande i Manchester 22. maj i fjor.

Chris Porter blev udnævnt til helt, efter han i interviews fortalte, at en kvinde døde i hans arme.

Overvågningsbilleder viser imidlertid, at Chris Parker stjal både en pung og en telefon fra ofre på gulvet, og i retten indrømmede han onsdag at have stjålet fra flere, ligesom han han efterfølgende havde misbrugt et af ofrenes betalingskort på McDonalds.

Chris Parker erkendte sig skyldig i at have stjålet fra en teenager samt en kvinde, hvis 14-årige barnebarn lå døende få meter fra hende.

Det var Michael Johns - en borger uden øvrigt kendskab til Chris Parker - der tog initiativ til at starte en indsamling til fordel for den hjemløse ”helt.”

”Der er mange hjemløse i dette land, men det er helt uacceptabelt, at en mand, som reagerer så heroisk, skal bo på gaden,” udtalte Michael Johns dengang.

En talsperson for GoFundMe siger til The Independent, at de indsendte beløb ikke er blevet overrakt til Chris Parker. Man arbejder på at sende pengene retur til giverne hurtigst muligt.

Chris Parker skal møde i retten i igen 30. januar, hvor han - ifølge en dommer - højst sandsynligt vil blive fængslet.