Dramatisk død i den australske bush
Britisk-australsk debutant har skrevet velfungerende og atmosfærefyldt krimi.
Aaron Falk er midt i 30’erne og arbejder for bagmandspolitiet i Melbourne. Han har været i storbyen de sidste 20 år, lige siden han og hans far i største hast måtte flygte fra den lille flække Kiewarra langt ude i den australske bush.
Hvad der tvang dem væk, blændes der gradvist op for i en række tilbageblik provokeret af begivenheder i nutidens Kiewarra.