Fortsæt til indhold
Litteratur

Fire og en halv danske nazister

Ny bog forsøger at komme nærmere ind på dem, der svigtede deres fædreland under den tyske besættelse 1940-45.

Historie

CHRISTIAN AAGAARD

NAZISMENS DANSKE ANSIGT. Danskere i Besættelsesmagtens tjeneste 1940-45

320 sider, 299,95 kr.

People’s Press

Hvordan gik det til, at 8.000 danske borgere meldte sig til krigstjeneste for nazisterne i Waffen-SS og derved kun opnåede foragt hos resten af befolkningen?

Det er det spørgsmål, historikeren Christian Aagaard stiller i denne fotografisk flotte bog. Han fastslår straks, at sådan et spørgsmål kun kan besvares ved at fokusere på de enkelte nazisters historie.