Fortsæt til indhold
Litteratur

Schweizisk journalist undersøger sin egen families rolle i en massakre

Sacha Batthyánys ”Og hvad har det med mig at gøre?” er ikke en stor bog, men den er væsentlig.

PER NYHOLM

Historie

Sacha Batthyány

Og hvad har det med mig at gøre?

Oversat fra tysk af Uffe Gardel

320 sider, 299,95 kr.

People’sPress

RECHNITZ —

Slottet, hvor ugerningen fandt sted, er længst væk, stukket i brand af vigende tyske tropper. Lillebyen virker så ensom og indadvendt som hundreder af andre landsbyer i Centraleuropa. På den vintervåde eng ses et dystert mindesmærke med teksten: ”Til minde om 180 jøder, myrdet natten mellem 24. og 25. marts 1945.”

Så knapt, så konstaterende.