En sidste runde med hjerneforskeren
En søndag i august faldt Peter Lund Madsen om i en grøftekant. Men inden sit livs sidste cykeltur nåede han at sætte endeligt punktum i en bog om et af tilværelsens største mysterier: Hvad sker der med os, når vi sover? Og når vi ikke gør.
Jeg ved ikke, hvad fanden jeg har gang i.
Der er snestorm. I Caribien.
Alligevel ræser jeg fandenivoldsk ned ad en isglat vej på en tropeø på en scooter.
Og da jeg kommer ind i et hårnålesving med en fortryllende udsigt, sker det, som jeg på en eller anden måde havde på fornemmelsen ville ske.
Scooteren suser ind over en plet sort is, baghjulet skrider ud, og jeg bliver slynget ud over en frodig klippeskrænt.
Men inden jeg rammer det turkisblå hav og de sneklædte palmer under mig, vågner jeg.
I min seng.
Lidt forvirret og ret svedig i mørket.
Jeg har ikke en scooter. Og kan det overhovedet sne i Caribien?
Hvad er meningen med det hele?
Ja, vi ved det faktisk ikke.
For på trods af at alt fra bananfluer til blåhvaler gør det, så ved vi stadig ikke, hvorfor vi sover.
Det er et stort mysterium.