Atomkrig begynder med en rød prik på en radarskærm
Den amerikanske journalist Annie Jacobsen leverer en stakåndet fortælling om, hvad der vil ske, hvis en fjendtlig stat vælger at angribe USA med atomvåben. En urovækkende påmindelse om, hvor farligt et sted kloden kan blive på få sekunder. Takket være os selv.
Nå, du synes måske, at verden allerede er dyster. Med krig i Ukraine, krig i Gaza, krig i Kashmir, Trump, klima og hvad-ved-jeg. Men nu skal jeg fortælle dig om en bog, du ikke skal læse, hvis du har svært ved at sove om natten.