Hun maler med blod og vil have sine læsere til at være nøgne og smage på jordbær
Mette Moestrup har begået endnu en stor og sanselig samling af digte. Den prisvindende digter bruger sin egen stofskiftesygdom til at fortælle om det ødelagte stofskifte mellem mennesket og jorden. Det er overbevisende og dybt originalt.
Mette Moestrup er en af vores allerbedste nulevende digtere.
Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud set fra min læsestol.
Det er seks år siden, hun sidst udgav en bog, så forventningerne til hendes nye ”Butterfly Nebula” var høje.
Og jeg blev ikke skuffet.