Der er så ondt og giftigt ude på landet
Christine Kærulv skriver stærkt om at vokse op med psykisk vold i en familie langt ude på landet. Om at flygte ind i et computerspil, når truslen er akut. Om at tage mod til sig og sige tingene højt. Det er så godt gået, at man ikke kan lade være med at læse til ende.
For kort tid siden gik det op for mig, hvad Christine Kærulv gør så effektfuldt i sin onde, men ret vellykkede digtsamling.
Det er slet ikke til at forstå, at det er en debut. Der er linjer, jeg allerede kan huske, og som dukker op i hovedet i løbet af dagen. Hvert digt er en scene fra en barndom, som ingen ønsker sig, men man læser videre for at finde…