Fortsæt til indhold
Litteratur

Oooooog eeeen, oooooog tooooooo, oooooog treeeeeeeee

Det virker næsten for godt til at være sandt. En simpel teknik har ændret Niels Lyngsøs liv. Måske endda også hans hjerne. Men hvordan kan det at trække vejret koncentreret nogle minutter om dagen gøre så stor en forskel? Og måske endnu vigtigere: Hvordan kan man selv komme i gang med det?

En sensommereftermiddag i 2017 tog Niels Lyngsø en drastisk beslutning.

Han var i livskrise.

Angst, skriveblokader og mismod fyldte hans hverdag.

For at dulme smerten plejede den 49-årige forfatter og oversætter at række ud efter en flaske vin. Eller måske en joint.

Men af uransagelige årsager gjorde han noget andet den eftermiddag.

Han fandt sin computer frem og tog en beslutning, han absolut ikke kan anbefale.

Og alligevel.

For kort tid efter fandt Niels Lyngsø frem til den teknik, der i dag har ændret hans liv fuldstændigt.

Til det bedre heldigvis.