Hvorfor skal vi interessere os for Rusland? Ny bog giver et stærkt svar
De fleste udelukkede en russisk invasion af Ukraine. Nogle stod fast på analysen helt frem til dagen inden. Måske begik de den samme fejl og antog, at russerne tænker ligesom os. Det gør de ikke. Ny bog kigger nærmere på Putin og hans landsmænds lange historie.
Der skal nok være dem, der bliver provokeret af denne bog, allerede inden de åbner den. Som aldrig får bladret i eller læst en eneste side, fordi de bliver frastødt af titlen på forsiden: ”Verden set fra Rusland”.
Hvad ligner det at se verden fra den side?
Hvad ligner det at tage angriberens og overfaldsmandens perspektiv?
Skulle vi ikke hellere koncentrere os om at bekæmpe bøllen?