Fortsæt til indhold
Litteratur

Hvad er et menneske i stand til at gøre for at redde sit eget liv?

Anden Verdenskrig hærger, og døden trænger sig på. I en kz-lejr bliver en jødisk læge trukket til side og bedt om at udføre medicinske forsøg på mennesker. Simon Pasternak leverer en isnende stærk fortælling om ondskabens destruktive kraft.

Vi er i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Det er helvede på jord. Samuel Schumann, ungarsk læge og jøde, er sammen med sin søn på vej mod henrettelse, da han i sidste sekund undslipper.

Doktor Schumann bliver trukket til side som særligt udvalgt og overflyttet til lejrens Kirurgisk Blok, fordi han besidder en unik viden, som en nazilæge vil udnytte. Det lyder måske godt, men det er det ikke.