Fortsæt til indhold
Litteratur

»Vi har været bedste venner i 15 år … desværre«

Philip Westh er kendt af hele Danmark som manden, der dræbte Emilie Meng. I 15 år havde Nichlas Kruse kaldt ham for sin bedste ven og præsenteret ham for sin kæreste. Hvordan kan man være så tæt med en morder uden at opdage hans sande jeg?

Jeg så engang et kort interview på amerikansk tv, hvor en ældre nabo til en bestialsk seriemorder, der netop var anholdt, blev bedt om at sætte ord på sit indtryk af manden i huset ved siden af:

»Han var en fin fyr. Jeg så ham ikke så tit, men han var rar. Sommetider hjalp han mig med at løfte skraldespanden ud, den slags. Fin fyr. Men jeg vidste jo…