Hun skriver videnskabskrimier med menneskelig dybde
Sissel-Jo Gazan leverer endnu en gang en krimi, der ikke kun handler om forbrydelser og opklaringsarbejde. Hun inviterer os ind i et kompliceret familieliv, der rammer ned i en aktuel debat. Det er fermt skruet sammen af den biologiuddannede forfatter.
Biologen Sissel-Jo Gazan har skabt sig et internationalt navn på at skrive skarpe og veldrejede videnskabskrimier.
Men den danske forfatter har også skrevet fiktion, der ikke har rødder i nervepirrende politiarbejde og dunkle mordgårder.