»Det gælder om at drikke sin hjerne ud, så man ikke er i stand til at føle en skid«
Hele sit voksne liv var Jan Sonnergaard på flugt fra en ulykkelig barndom. Den prisvindende forfatter åd og drak sig selv halvt ihjel. Men midt mellem røde bøffer og dyre vine fornyede han dansk litteratur med sine rå fortællinger om vrede mænd. Fremragende biografi fortæller hele historien.
I starten af 00’erne var jeg gymnasielærer i Holstebro.
Mine elever på det lokale tekniske gymnasium var primært drenge, som interesserede sig for naturvidenskab og køreskolens teoribog.
At skrive dansk stil og analysere digte og noveller, som jeg underviste dem i, var nogenlunde lige så attraktivt for dem, som kogt broccoli er for små børn.
Hvad vedkom støvet litteratur, skrevet i et svært tilgængeligt sprog deres teenageliv?
De ville hellere tale om kærester, kørekort og den næste kolde fadøl.
Men en dag bad jeg dem læse ”Tyveri” fra Jan Sonnergaards novellesamling ”Radiator”.
Og pludselig blev der stille i klasselokalet.