Er det i orden tage sit eget liv? Svaret drukner i sentimental kærlighedsglasur
Hun er alvorligt syg og vil gerne dø, før hun forandres til ukendelighed. Hendes mand støtter hende i den svære beslutning. Sammen beslutter det aldrende ægtepar sig for at begå kollektivt selvmord. Det kunne der være kommet en vigtig fortælling ud af.
Der er ikke noget romantisk over døden. Den er en benhård realitet, som ikke bør forskønnes.
Naturligvis tænker vi indimellem, at den er vejen ud af ulidelige smerter eller utålelige vilkår, men det ændrer ikke på, at den er alt andet end romantisk. Medmindre man hedder Shakespeare naturligvis, men det er en helt anden historie.
Her og nu drejer det sig om amerikanske Amy Neff, der debuterer med en roman om det aldrende ægtepar Joseph og Evelyn, der beslutter sig for at begå kollektivt selvmord.