»Han rev et lår af rotten og skulle lige til at sætte tænderne i, da han opdagede noget hvidt i kødet, små hvide tingester, der bevægede sig«
Yan Lianke har skrevet en både smuk og grusom skildring af et menneskes næsten umulige kamp for at overleve, når naturen er i krigshumør. Den kinesiske forfatter nævnes igen og igen som oplagt modtager af Nobelprisen. Det forstår man godt.
Det er sjældent, jeg får kvalme af at læse. Men det fik jeg, da jeg læste en bestemt passage i den kinesiske forfatter Yan Liankes prisvindende roman ”Dage, måneder, år”, der netop er udkommet på dansk.
I beskrivelsen af, hvad en fattig bonde er i stand til for at overleve, når truslen om at dø af sult og tørst kun er få timer væk, blev jeg konfronteret…