Fortsæt til indhold
Litteratur

Hvad vil spionchefen med sin nye spændingsroman?

Lars Findsen blev hjemsendt, anholdt, fængslet og løsladt igen. Nu er den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste den ene halvdel af forfatterparret bag en ny spionthriller. Er det et skjult partsindlæg i spionchefens egen formelt afsluttede sag?

Man kunne næsten høre nationen gispe af enten chok eller skadefryd, da det tilbage i august 2020 blev kendt, at den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, var blevet fritaget for tjeneste og hjemsendt sammen med to andre ledende medarbejdere.

Året efter blev Findsen så anholdt og varetægtsfængslet i Hillerød Arrest, hvor han sad i 71 dage, indtil han blev løsladt igen i februar 2022.

Sagen inkluderede flere medarbejdere hos FE og PET samt den garvede Venstre-politiker og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen.

Pressen krævede indsigt.