Fortsæt til indhold
Litteratur

De dyrker yoga, finere madlavning og sex på tværs af venskaber

Linea Maja Ernst debuterer med romantisk samtidskomedie om at være fanget i en livsfase. Et satirisk og vellykket portræt af en generation af millennials, der mere end noget andet frygter at blive indhentet af småborgerligheden.

Der er noget ufrivilligt komisk over disse syv venner, som kappes om at være perfekte på den skødesløse måde i et sommerhus ved en skovsø mellem Hobro og Aalborg.

Ja, de nyder deres forehavende, men er samtidig på overarbejde, disse selvudnævnte æresmedlemmer af den kreative klasse, som synes at befinde sig i en konstant battle i coolness og madlavning.