»Hvordan kunne vi som samfund blive så engageret og så følelsesmæssigt involveret i en enkelt mands hjertestop?«
Millioner af fodboldfans verden over så Christian Eriksens hjertestop på direkte tv. Det levende drama gjorde stort indtryk på de fleste. Ikke mindst herhjemme. Ny bog forlænger og forstørrer vellykket den samtidshistoriske hændelse.
»… fuldstændig livløs dernede, og spillerne vifter med alt, hvad de har at vifte med. Christian Eriksen er altså i græsset. Han … han besvimer simpelthen i situationen … Chris…«
En påstand: Selvom ovenstående citat tilhører et forvirret ”nu”, er de færreste i tvivl om, hvilken scene det beskriver. Den, der udspillede sig en varm juniaften i Parken under…