Hvem er denne Helge Bille, der pludselig skriver krimi?
Claus Beck-Nielsen ophørte med at eksistere i 2001, men fortsatte med at skrive bøger - bare under andre navne. Nu har han kastet sig over krimien som Helge Bille, og der er mere Kafka, Auster og Dostojevskij end Lisa Marklund og Jussi Adler-Olsen over den nye roman.
Det er ikke usædvanligt, at krimier bliver lanceret under pseudonym. Årsagerne er mange og ofte ret forskellige.
Nogle gange skifter en forfatter mellem forskellige navne for at signalere flere sideløbende serier. Andre gange vil forfatteren forsøge sig med noget helt andet end det, vedkommende ellers er kendt for. Tænk bare på britiske J.K. Rowling,…