Kampskrift mod den administrative overklasses herredømme
Dennis Nørmark har skrevet et af de fremmeste forsvar for liberalisme på dansk i mands minde.
Dennis Nørmark er uddannet antropolog, og det må være derfor, at han trækker os med helt tilbage ved de tidligste jæger-samler-samfund.
Modsat hvad mange måske tror, var de første samfund hverken voldelige eller styret af knaphed med dertilhørende strid og kamp. Klodens oprindelige folk knoklede mindre, end en typisk mellemleder i Greve Kommune gør i dag, og de hyggede sig ofte omkring lejrbålet med venner, kolleger og spontan sex.