Læserens begær stimuleres noget så grusomt
Anne-Marie Vedsø Olesen er bestemt ikke løbet tør for originale figurer og scener i tredje bind af ”Vølvens vej”. Romanen sprudler af påhitsomhed.
Anne-Marie Vedsø-Olesen skriver lynhurtigt. Med kun et år mellem hver udgivelse virker det ikke usandsynligt, at vi om et par år sidder med alle fem bind af ”Vølvens vej” i hænderne.
Der er lykkeligvis ikke noget, som tyder på, at forfatterens vildtblomstrende fantasi er ved at visne – tværtimod.