Hyggekrimier lige til hængekøje og strandhåndklæde
Lokale politifolk udfordres af mere eller mindre selvbestaltede efterforskere i krimier dybt forankrede i hverdagens trivialiteter og skrevet på ironisk og humoristisk kant af de klassiske genretraditioner. Få gratis lytteprøver i anmeldelsen.
Hvis underholdning associeres med hygge, er alle krimier hyggekrimier. Men nogle er det altså mere end andre.
Af en hyggekrimi forventer vi ikke en nerveflosser eller en historie, der skal mobilisere vores psykologiske og/eller sociale beredskab.
Det skal være en historie med et plot, der, hvis det havde været en krydsogtværs, er i sværhedsklassen noget over middel.