Anmeldelse: ”Far” er en bog fuld af sorg og smerte
Monika Helfer giver i sin autofiktive roman et utilsløret indblik i en lykkelig opvækst, som ender brat med morens død, hvorefter familien splittes op.
”Far” har Monika Helfer kaldt fortsættelsen på sin planlagte familietrilogi, som indledtes med den lille perle af en fortælling ”Pakket. En familie”.
Bind to hedder ikke ”Min far”, ”Vores far” eller ”En far”, men blot ”Far”. Titlen står som et udråb, en kalden, en spørgen ud i luften.