Fortænkt roman om at forelske sig i idéen om kærlighed
Anna er desperat efter at møde en mand og stifte familie. Da hun møder Villads, er hun villig til at opgive alt, selv sin bedste veninde, for at få forholdet til at lykkes.
Anna og Villads mødes på Tinder og har deres første date på en vinbar, samtalen kører trægt, og de skilles uden et eneste kys. Næste gang sætter de hinanden stævne på en restaurant og ender sidst på aftenen i hans dobbeltseng.
Var han en god elsker, var han skuffende? Dagen efter ved Anna ikke, hvad hun skal mene om Villads,