Nordatlantiske krimier i barske landskaber
Krimier fra Island og Færøerne af velprøvede navne.
I den nordatlantiske krimi – ”arctic noir” – fylder naturen ret meget. Ganske ofte viser vejrlig og landskaber sig som ”aktører” lige så, og ikke sjældent meget mere, farlige end de ondskabens kræfter, som efterforskerne er oppe imod.
I de senere år er der kommet ganske mange krimier med emne fra de barske lokaliteter nordvest for Bergen, fra Orkney i syd til Thule i nord, men de tre forfattere i denne uge har alle været med længe.