- For abonnenter
Anmeldelse: Alene i ødemarken anno 1872
Peder Frederik Jensen skriver dystert realistisk om en stormflod i Rødby Fjord og konflikten mellem et gammelt og nyt Danmark.
Peder Frederik Jensen har overraskende nok skrevet en historisk roman, der udspiller sig i det 19. århundrede og geografisk i området syd for Rødby ved det såkaldte Fæland. Til det fattige, underudviklede område ankommer hovedpersonen, sømanden Roar. Han bosætter sig på en forladt ø, og i modsætning til de fleste andre i det flade land overlever han en katastrofal stormflod, der ifølge bogens omslag skete i 1872.
Analfabeten er excellent til at læse naturen, og sømanden har en solid viden med i sin åndelige bagage, så alene Roar har forstået, hvordan man kan modgå naturens kræfter. Han har nu også oplevet lidt af hvert. Mirakuløst overlevede han som dreng en gigantisk storm på havet; selv mener Roar, at det er mytologiske figurer, der har skånet ham.