- For abonnenter
Det nazistiske dødsrige er også en arbejdsmark for arkæologer
Holocaustarkæologerne finder de spor, nazisterne ville slette.
Mange læsere af Anders Otte Stensagers bemærkelsesværdige forfatterskab om Holocaust har givetvis undret sig over, hvad fænomenet ”holocaustarkæologi” dækker over. I alle forfatterens bøger angives det som hans videnskabelige speciale.
I Stensagers nyeste bog, ”Holocaust”, udgivet på Auschwitz-dagen (den 27. januar) leverer han selv forklaringen. Skønt folkemordet som industriel proces fandt sted for godt 75 år siden, er Holocaust også en arbejdsmark for den klassiske arkæologi, fordi den finder håndgribelige beviser på det nazistiske folkemord på jøder, romaer, sindslidende og russiske krigsfanger.