Fortsæt til indhold
Litteratur

Alle kan være med i historien om Niels Bohrs vej til erkendelsens yderste grænse

Niels Bohrs historie bliver vellykket transformeret i et moderne fortælleperspektiv.

Den 10. december er det 100 år siden, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i Stockholm. Mærkerundingen bruges naturligt og heldigvis til en ny biografi om den måske største videnskabsmand, Danmark har fostret, med den dækkende titel ”Niels Bohr – Det beskedne geni”.

Titlen indikerer, at det er personligheden Niels Bohr mere end videnskabsmanden, der er fokus på i dette værk, hvor videnskabsjournalisten Charlotte Koldbye med en fortid i Experimentariums Nyhedsafdeling med held forsøger at anlægge et moderne fortælleperspektiv på det spændende kapitel af videnskabshistorien.