En tolk med sproglig præcision, men i følelsesmæssig vildrede
Anmeldelse: Katie Kitamura har skrevet en intens, tilbageholdende og sitrende roman om følelsen af at være fremmed.
Den unge kvindelige tolk, der er hovedfiguren i japansk-amerikanske Katie Kitamuras roman ”Intime relationer”, forbliver navnløs hele romanen igennem. Og dette fremmedgørende, anonymiserende greb kunne ikke være mere velvalgt i en roman, der netop handler om interpersonel, geografisk og romantisk distance.