Ny oversættelse af James Joyces ”Ulysses” er nu klar – kun fem år efter den seneste
At arbejde med James Joyce kræver de lange tidshorisonter og er gerne enkeltpersoners entusiastiske og ensomme kamp med og mod teksten, hvilket nok forklarer, at vi står med hele to af hinanden uafhængige nyoversættelser til dansk inden for kun fem år.
James Joyce skrev sit modernistiske storværk ”Ulysses” i årene 1914-1921 fra sit frivillige eksil væk fra Irland i Trieste, Zürich og Paris.
Han var helt klar over, at hans brug af sproget var for viderekommende, og morede sig med at sige, at det tog ham en håndfuld år at skrive bogen, men at den vil holde professorerne beskæftiget i århundreder.
For…