Når døden taler

To midaldrende mænd, professor i tysk litteratur plus oversætter Søren R. Fauth og digter Nicolaj Stochholm oplever begge, at deres far bliver syg og dør.

Hvordan man vil reagere på denne basale eksistentielle udfordring, kan man ikke vide, før man står der i virkeligheden. De bliver begge ramt, selvsagt, men de har vidt forskellige måder at beskrive tilstanden på.

Fauth bruger rigtig mange ord, dykker ned i familiens dansk-tyske historie og gør status. Alene det at beskrive kaos kan have en terapeutisk effekt.

Far og søn blandes

Den har man sværere ved at finde hos Stochholm. I hans ordknappe digtsamling er tredje og fjerde del (og den sidste kun delvist) helliget faderens fatale forløb. Det påfaldende er, at netop disse biografiske tekster er ganske ligetil, og dermed står de i modsætning til et traditionelt Stochholm-digt, der er fortættet.

Digteren ved selv alt for godt, at han er selvcentreret: »Vil min angst blive blandet/ med hans rædsel der betyder/ jeg kun vil høre mig selv.«

Paradoksalt nok betyder det, at Stochholms digte bliver personlige, intense, mens Fauth har en anden strategi: Han væver og kredser om mange af de smertepunkter, som faderens sygdom blotlægger.

Filosofi og cykelløb

Det mønster kan man se selv på layoutet: ”Digt om døden” er en høj smal udgivelse, og der er mange ord med små typer (lille font), af og til med spil på linjebrud, som giver en mere dynamisk læsning.

Hvor Stochholm udelukkende giver et koncentreret og intenst udtryk, kommer man rundt omkring hos Fauth. Han hvirvler alt mellem himmel og jord, musik, filosofi, litteratur, cykelløb, børneopdragelse, undervisning osv. ind i fremstillingen.

På den måde får vi megen viden om Fauth og kommer bag om det officielle selvportræt. Stochholm, derimod, giver os kun highlights.

Efter mine begreber er Stochholm en bedre digter, men begge bøger giver på hver deres måde en velgørende indsigt i svære oplevelser, som det er sin sag at forvandle til erfaringer.

LINK: Køb ”Udenfor pesthospitalet” som e-bog her