Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Star Wars-instruktør advarer mod at se den nye trailer

Undgå den nye trailer, hvis I ønsker den fulde biografoplevelse, skriver instruktør.

Det er sjælendt set, at en instruktør går ud og opfordrer fans til ikke at se reklamen for sin kommende film.

Det er dog præcis hvad instruktør Rian Johnson har gjort. Han skriver på de sociale medier, at fans som ønsker den fulde biografoplevelse skal undgå at se den nye trailer.

»Jeg er oprigtigt splittet. Hvis du ønsker at gå i biografen helt ren, så skal du helt afgjort undgå den. Men den er god,« skriver Rian Johnson på Twitter.

Instruktøren, som tydeligvis selv glæder sig til at vise filmen frem, har efterfølgende trukket lidt i land igen.

I et nyt tweet skriver han: »GLEM HVAD JEG SAGDE. SE DEN, SE DEN, SE DEN.«

Filmen får premiere i de danske biografer onsdag d. 13. december 2017. Det danske publikum bliver blandt de første, som får mulighed for at se filmen, som først får premiere to dage senere i USA.

Star Wars: ”The Last Jedi” er den 8. film i rækken. (Hvis man ikke medregner ”Rogue One,” der udkom sidste december. Filmen var den første af i alt tre anthology-film, der er enkeltstående historier, der finder sted i Star Wars universet. Et såkaldt ”spin-off.”)

Artiklens emner
Disney