Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Bonnie og hendes 1000 mænd

Ny barsk dokumentar følger dansk prostitueret tæt igennem to år.

Kunstneren Jens Galschøit søger med sin markante skulptur ”500+1”, der senest blev vist på Kulturmødet på Mors, at skabe opmærksomhed omkring den prostitueredes ofte meget barske hverdag.

Værkets titel refererer til, at en prostitueret i Danmark i gennemsnit betjener 500 mænd om året.

Dette er også den barske virkelighed for den snart 40-årige Bonnie Cleo Andersen, der i professionelle sammenhænge går under navnet Patricia.

Mette Korsgaard, der senest har lavet dokumentar-portrættet ”Min barndom i helvede” om Lisbeth Zornings hårde opvækst, har i gennem to år fulgt Bonnie tæt, og det har resulteret i dokumentaren ”Bonnie og de tusinde mænd”.

Dokumentaren fortæller hendes barske historie og skildrer hendes hverdag på det bordel på Sjælland, hvor hun tager imod sine mange kunder.

Hun var blot 18 år, da hun gik ind i prostitution.

I dag er Bonnie syg af spiseforstyrrelser. Hun har svært ved at spise, fordi hun har smerter i hals og tænder og hendes krop siger fra. Selvom Bonnie ved, at arbejdet forværrer lidelsen, så kan hun alligevel ikke stoppe.

I Mette Korsgaards dokumentar fortæller hun, at hun stadig husker, hvordan hun græd som pisket efter at have betjent sin første kunde. Hun erkender, at hun dengang ikke havde den store erfaring med mænd, og at hun ikke var vant til at være nøgen med lyset tændt. Men efter nogle dage - og flere kunder - blev det lettere, og med udsigt til, at hun for pengene kunne tage på en lang rejse, fik hende til at fortsætte.

I 2013 blev fotograf Marie Halds portræt - ”Døde øjne” - af Bonnie/Patricia, der betjener en kunde i øvrigt valgt til Årets Pressefoto 2012

Bonnie Cleo Andersens øjne er tomme. Det viser en sjælden fotografisk evne til at komme helt ind under huden på motivet, mente dommerne, der i 2013 kårede Marie Halds portræt af den prostituerede som Årets Pressefoto 2012.

Essensen i Bonnies historie er, at hun ikke kan leve uden prostitutionen - heller ikke selvom den i dag bogstavelig talt er ved at tage livet af hende.

”Allerede fra begyndelsen var det åbenlyst et barskt job, men også lidt sjovt. Med tiden fandt jeg ud af, at det var livsfarligt. Men Bonnies identitet i jobbet og afhængigheden er stærkere end det indlysende valg. Og som hun selv siger i dag: ”Det er ligesom at være narkoman. Selvom det skader mig, kan jeg ikke undvære det,” siger instruktør Mette Korsgaard.

Det er for instruktøren vigtigt, at understrege at kvinder i prostitution ikke skal stigmatiseres, men at alle kvinder har hver sin historie, hver sin baggrund og et unikt liv.

Mette Korsgaard har for DR fulgt den prostituerede Bonnie tæt i 2 år. Det er der kommet dokumentaren "Bonnie og hendes tusinde mænd" ud af.

I dag er Bonnie syg af spiseforstyrrelser. Hun har svært ved at spise, fordi hun har smerter i hals og tænder og hendes krop siger fra. Selvom hun ved, at arbejdet forværrer lidelsen, så kan hun alligevel ikke stoppe.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved. Måske er det bare lettere ikke at være Bonnie,” siger hun i filmen.

”Bonnie og de tusinde mænd” sendes på DR1 den 13. september og seerne er med helt tæt på, når hun arbejder på det sjællandske bordel, når kundernes sms’er vælter ind og når bilerne holder i kø foran bordellet.

Men dokumentaren viser også virkeligheden, når væmmelsen tager over og det hele bliver for meget.

I forbindelse med programmet siger redaktør på DR1, Erling Groth, blandt andet:

”Bonnie giver seerne et sjældent indblik i en verden, som ofte bliver debatteret af politikere, organisationer og eksperter. Det kaster et nyt lys på problemstillingerne og debatten at høre direkte fra en prostitueret, hvad der har drevet hende til at være i så barsk en branche i så mange år, og hvad det er, der gør, at det er så svært at komme ud af.