Miyazaki: Magi i luften med "Det levende slot"
Storslået og ambitiøst tegnefilms-epos fra den japanske mester, Hayao Miyazaki.
Der er folk, der laver tegnefilm. Og så er der den nu 64-årige japaner Hayao Miyazaki, der for fire år siden fik sit definitive vestlige gennembrud med den Oscar-belønnede "Chihiro og heksene". Hvad han kan og vil, også her i efterfølgeren "Det levende slot", er i forhold til flertallet af andre tegnefilm, hvad Akira Kurosawas samuraifilm var i forhold til brødrene Øbberbøv.
Visuelt er det i sig selv overdådigt. En suveræn og ubesværet blanding af klassisk håndtegning og nymodens computergrafik, der stilistisk spænder fra typisk japansk animationsstil med pangfarver, store øjne og strithår til et blidere, let nostalgisk univers, som da Walt Disney var ung, underlige himstregimsmaskiner a la Terry Gilliams bizarre vignetter i de gamle Monty Python-episoder, samt ikke mindst kolossale panoramaer og slagscener, der giver selv Peter Jackson og "Ringenes herre" kamp til stregen. Men også til tider med en skræmmende uhygge og voldsomhed i udtrykket, som i vestlige tegnefilm næppe har mange andre pendanter end Gerald Scarfes indslag i Pink Floyd-filmen "The Wall".
Dermed er sagt, at det næppe er en film for helt små børn. Også fordi handlingen, der både er ret indviklet og udvikler sig efter sin egen uforudsigelige magi, ikke er helt let at følge med i. Til gengæld er der midt i dramatikken også en egen spøjs humor og passager af sødme og romantik, som bør gå rent indhos de lidt større - for slet ikke at tale om deres voksne.
Psykologisk fabel
Vi er i et på samme tid idyllisk og frådende militærbegejstret land, som mest af alt ligner England omkring krigsudbruddet i 1914 - filmen er baseret på Diana Wynne Jones' roman "Howl's Moving Castle" (dansk titel: "Det magiske slot"). Men samtidig er der magi i luften, både ude i naturen, hvor den frygtede Ødeheks holder til, og lige rundt om byen, hvor troldmanden Haurus forunderlige, vandrende skrammelslot bevæger sig vraltende afsted. Og her havner den lille hattemagerske Sophie, da hun er kommet til at fornærme Ødeheksen, og som straf trylles om til en ældgammel grim kone.