Ole Bornedal burde have ladet “Nattevagten“ hvile
Bortset fra gensynet med de gamle skuespillere og moderat uhygge er “Nattevagten – Dæmoner går i arv“ en halvbagt affære.
Ole Bornedals ”Nattevagten” var et fænomen i dansk film tilbage i 1994. Et friskt pust af velfortalt og oprigtigt uhyggeligt Hollywood-inspireret gys og samtidig et generationsportræt af en grænsesøgende og 90’er-ironisk Generation X-ungdom, spillet af nogle af dansk films største kommende stjerner, Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Sofie Gråbøl.