Scherfig åbner Berlin med film om tilfældige møder

Rammen om Lone Scherfigs film er en forfalden, tidligere smart restaurant i New York, hvor mennesker mødes.

Artiklens øverste billede
Filminstruktør Lone Scherfig har tidligere været repræsenteret flere gange på Berlin Filmfestivalen. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Instruktøren Lone Scherfig åbner den 69. Berlin Filmfestival med den danskproducerede "The Kindness of Strangers" 7. februar.

Det er Lone Scherfigs tiende spillefilm, der også skal dyste i hovedkonkurrencen.

En forfalden, tidligere glamourøs restaurant i New York danner rammen om dramaet.

Her flettes karaktererne ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager, at deres håb og redning kan ligge i mødet med nye medmennesker, skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en pressemeddelelse.

I usikre og hårde tider, hvor mange lever på kanten af undergang, viser det sig, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af næstekærlighed kan få overraskende følger.

Der er rigtig god grund til både stolthed og glæde på dansk films vegne, mener Claus Ladegaard, direktør for DFI.

- Lone Scherfig er en af Danmarks store internationale navne. Nu er hun klar til at åbne en af verdens førende filmfestivaler med et danskproduceret ensembledrama, siger han i pressemeddelelsen.

Filmen er en dansk-canadisk samproduktion optaget i Toronto, København og New York.

Historien bygger på et manuskript af Scherfig selv.

På rollelisten er blandt andre skuespillerne Zoe Kazan, Tahar Rahim, Andrea Riseborough, Caleb Landry Jones, Jay Baruchel samt Bill Nighy, som Scherfig samarbejdede med på sin seneste film, "Their Finest Hour".

Fra Danmark medvirker blandt andre Esben Smed og David Dencik.

Lone Scherfig har tidligere været repræsenteret flere gange på Berlin Filmfestivalen.

Hendes internationale gennembrud "Italiensk for begyndere" vandt fire priser, herunder Juryprisens Sølvbjørn.

I 2003 var hun tilbage med sin første engelsksprogede film, "Wilbur begår selvmord" der deltog som en Special Screening under hovedkonkurrencen.

Endelig deltog hendes Oscar-nominerede drama "An Education" i Berlinale Special i 2009.

Det er første gang, at en danskproduceret film deltager i Berlin som officiel åbningsfilm.

Filmen er også udtaget til hovedkonkurrence og skal dermed dyste om Berlinalens eftertragtede guld- og sølvbjørne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.