Fortsæt til indhold
Kultur

Judd til Weinstein: Jeg elsker dig, men du er syg

Skuespilleren fortæller for første gang om sine reaktioner på den globale lavine af sexanklager, som hun satte gang i, da hun for tre uger siden stod frem.

Da skuespilleren Ashley Judd i New York Times den 5. oktober som en af de allerførste kvinder stod frem og anklagede Harvey Weinstein for seksuelle overgreb, startede hun en global lavine af kolossale dimensioner.

Artiklen, der startede det hele.

Nu har Ashley Judd udtalt sig for første gang, siden artiklen blev startskuddet til den lavine af beskyldninger om seksuelle overgreb, der stadig ruller over det meste af verden.

»Jeg havde ikke forventet, at jeg ville være tårevædet, men det har været tre absolut bevægende uger,« sagde hun, da hun torsdag blev interviewet af Diane Sawyer til "Good Morning America".

Siden hun stod frem, er Harvey Weinstein blevet beskyldt for over 60 sexovergreb mod kvinder og hans filmimperium er smadret til atomer. Anklager, der strækker sig fra seksuelle forslag til regulær voldtægt.

Selv nægter han stadig enhver beskyldning.

En fentedel af det antal kvinder, der nu anklager Harvey Weinstein for seksuelle overgreb. Øverst fra venstre er det Asia Argento, Rosanna Arquette, Jessica Barth, Cara Delevingne, Romola Garai, Judith Godreche, Heather Graham, Angelina Jolie, Ashley Judd, Rose McGowan, Lea Seydoux og Mira Sorvino. Foto: AP

Til New York Times fortalte Ashley Judd den 5. oktober, at hun af Weinstein blev inviteret til, hvad hun antog var et forretningsmøde på et hotelværelse. Men hun blev modtaget af en Weinstein iført badekåbe. Han tilbød hende dels massage og spurgte hende, om hun ville se ham gå i bad.

Hun tilføjede, at hun svarede Weinstein, at hun var fornøjet over hans forslag. Især eftersom hun havde vundet en Oscar for sin medvirken i en af hans film.

Til "Good Morning America" gentager hun, at hun ikke er speciel stolt over den reaktion, men det handlede for hende om at slippe væk så hurtigt som muligt - og det lykkedes for hende.

Ashley Judd i "Good Morning America:

I tv-interviewet siger hun også, at hun mener, at der er håb for alle.

Men hun tilføjer, hvis Harvey Weinstein er skyldig i bare en brøkdel af anklagerne, der er rejst imod ham, så bør han i fængsel.

»Det jeg vil sige til Harvey, det er, at jeg elsker dig og forstår, at du er syg. Men der er hjælp at hente for sådan en som dig.«

Torsdag aften blev Ashley Judd hædret ved Women's Media Center Awards i New York, og ved den lejlighed sagde hun blandt andet, at samfundet, hvad seksuelle overgreb på kvinder angår, nu er ved et vendepunkt, og hun tilføjede:

»Dette er enden på det, hvis vi beslutter, at det er, hvad vi ønsker.«